Læs op Kontakt Indeks
Indhold

Esbjerg Byudstilling

Byen
På museet har vi forsøgt at rekonstruere Esbjergs bymiljø, som det må have set ud omkring 1900-1950.
I den periode udviklede Esbjerg sig til en stor by, der stadig havde nære forbindelser til havnen.

Omkring Torvet ses eksempler på byens huse: et lille hus fra pionértiden og facader fra 1890’erne. Der er rekonstrueret en kiosk, som stod på Torvet 1910-1928.
Desuden findes eksempler på de mere eksklusive butikker: guldsmeden fra 1908 og modebutikken fra 1925.

Der er også butikker, som dækker de daglige fornødenheder: købmanden på hjørnet (1938-1950), frisøren fra o. 1930’erne og urmagere fra 1931.
Bag modebutikken ses en tandlægeklinik fra 1943, og skrædderen fra 1930’erne sidder på sit arbejdsbord på loftet over købmanden.

Havnen
Havnen var Esbjergs hjerte. Fra Englandskajen eksporterede man smør, æg og bacon til England.
Andre typiske arbejdspladser på havnen var fiskeauktionshallen, hermetikfabrikken og maskinfabrikken, der leverede motorer til fiskerbådene.

Arbejderlejligheden
Første sal består af to typiske Esbjerg-lejligheder fra omkring 1925.
Den ene er en toværelses over købmanden, hvor der boede en arbejder med hustru og 3-4 børn.

Arbejderen var afholdsmand, medlem af fagforeningen og Socialdemokratiet.
Lejligheden er pæn og ren, men der har ikke været meget plads med kun et køkken, stue og soveværelse.
Toilet og vaskehus fandtes i baggården.

Direktørlejligheden
Fra arbejderlejlighedens soveværelse træder man ind i en direktørlejligheden med toilet (træk og slip var en luksus!) og pigeværelse.

Museet har valgt at vise to af direktørens mange værelser: herreværelset og kontoret.
Vi forestiller os, at direktøren har ejet eller ledet et smørpakkeri, og at han og familien har boet tæt på firmaet.

De fleste døre, vinduer, gulve og lofter i de to lejligheder er taget fra gamle, nu nedrevne huse.
Dele af tapetet er genoptryk fra gamle mønstre.

 

Esbjerg Museum

Esbjerg Museum
Torvegade 45
6700 Esbjerg   
Tlf. 76 16 39 39
Fax. 76 16 39 49
museum@sydvestjyskemuseer.dk

Vis på kort


 

Aktiviteter

     

Blog om udgravningen ved Ribe Domkirke
 

Kulturhistoriske rapporter

Esbjerg Museum • Torvegade 45 • 6700 Esbjerg • 76 16 39 39 • museum@sydvestjyskemuseer.dk