I oldtidsudstillingen kan man se nogle af de mange fund, arkæologerne har udgravet i egnen omkring Esbjerg.
Fortidens mennesker var fuldstændig afhængige af naturforholdene. I mange århundrede blev Vestjylland anset for at være et mørkt og isoleret hedelandskab, men talrige fund fra jernalder- og vikingetidsbosættelser viser, at landsdelen var tæt befolket.
I udstillingen findes et kort, som viser alle fund fra vikingetid til middelalder i området mellem Varde Å og Sneum Å.
Den ældste landsby på Esbjerg-egnen er fra det første århundrede efter Kristus.
Før den tid var gårdene spredt rundt omkring i landskabet.
Bønderne overvejede nøje, hvor de skulle bygge deres gård eller landsby.
Det var nødvendigt med fem naturlige ressourcer, hvis mennesker og dyr skulle gøre sig håb om overlevelser.
Vigtigst var adgang til frisk vand og græsningsmuligheder.
Jordens kvalitet var mindre vigtig, det var lettere at dyrke afgrøder i sandet jord end i den hårde lerjord.
Dernæst kom brændsels- og bygningsmaterialer.
Esbjerg Museum har rekonstrueret et jernalderhus med beboelse i den ene ende og stald i den anden.
Man kan gå ind i huset og forestille sig, hvordan folk levede i tiden omkring Kristi fødsel.
